Alle typer våben smedes på bestilling.
Også specialvåben, våben fra andre kulturer, samt våben der falder udenfor de større kategorier.

Historiske replica smedes.
Har du set et våben i en bog eller på et museum, så få lavet en kopi hos Ildsmeden.

Alle typer pile- og boltspidser smedes.
Spørg efter mængderabat.

Vikingesværd
Efter fund fra Hedemark i Norge.
Vikingetid, ca. år 900.

Lædersvøbt greb.
Klingelængde ca. 75 cm.

Vikingesværd
Frit efter fund udstillet på Nationalmuseet.
Vikingetid, ca. år 900.

Greb i taks.
Knop i bronze eller jern.
Hjalter i jern.
Klingelængde ca. 75 cm.

Vikingesværd - Præget med runer
Frit efter flere nordiske fund.
Vikingetid, ca. år 900.

Greb i taks.
Knop i bronze.
Hjalter i jern med indlægt kobber.
Indtil 12 runer præget i klingen.
Klingelængde ca. 75 cm.

Middelaldersværd
Frit efter flere fund.
Tidlig middelalder til højmiddelalder.

Greb i taks.
Knop i bronze eller jern.
Klingelængde ca. 75 cm.

Middelaldersværd
Frit efter tysk fund.
Middelalder, sværdfæstne fra ca. år 1500.

Sortmalet greb.
Snoet knop og parérstang.
Klingelængde ca. 75 cm. (Oprindeligt en panserstikker).

Middelaldersværd
Frit efter kalkmaleri.
Tidlig middelalder til højmiddelalder.

Greb i ask, eg eller trådviklet.
Klingelængde ca. 75 cm.

Middelaldersværd
Frit efter flere fund.
Tidlig middelalder til højmiddelalder.

Greb i ask eller eg.
Godt standartsværd.
Klingelængde ca. 78 cm.

Middelaldersværd
Efter fund udstillet på Nationalmuseet.
Middelalder, omkring år 1200.

Greb i ask eller læderviklet.
Klingelængde ca. 75 cm.

Middelaldersværd
Kopi af fund.
Middelalder, omkring år 1200.

Lædersvøbt greb, krydsviklet med sort hørtråd.
Klingelængde ca. 75 cm.

Middelaldersværd
Frit efter flere fund.
Middelalder, omkring år 1350.

Sværdet her har samme form som et dolk: Klik her for at se dolken.

Læderviklet greb.
Kors præget i knop.
Klingelængde ca. 80 cm.

Middelaldersværd
Kopi af fund fra Ordrup Mose.
Middelalder, omkring år 1375.

Greb i taks.
Knop i bronze.
Klingelængde ca. 75 cm.

Middelaldersværd
Kopi af gravfund.
Middelalder, omkring år 1375.

Lædersvøbt greb.
Profileret skiveknop.
Kløftet parérstang.
Klingelængde ca. 75 cm.

Katzbalger - Landknægtsværd
Efter tysk original.
Renæssance, omkring år 1600.

Greb i jern og bøffelhorn.
Klingelængde ca. 77 cm.

Baselard - Langkniv
Forlænget version af schweizisk/tysk dolk.
2. Verdenskrig, 1930-45.

Klingelængde ca. 60 cm.

Dao
Kinesisk hugsværd. Bruges i dag til tai-chi.

Greb i ask, viklet med silketråd.
Klingelængde ca. 70 cm.

Orksværd
Frit efter Ringenes Herre.

Her er ikke fråset med detalje, grimt og sikkert effektivt.
Klingelængde ca. 60 cm.

Langsax
Efter fund.
Jernalder.

Enægget hugsværd.
Greb i eg.
Klingelængde ca. 70 cm.

Enhåndsstridsøkse
Denne øksetype kunne være biskop Absalons.
Vikingetid og tidlig middelalder.

Udmærker sig ved uforlignelig hurtighed og mulighed for spidsfindige manøvrer.

Skaft ca. 60 cm.
Påsvejset ægstål.
Vægt ca. 400 g.

Enhåndsstridsøkse
Vikingetid og tidlig middelalder.

Udmærker sig ved uforlignelig hurtighed og mulighed for spidsfindige manøvrer.

Sortbrændt med blank æg.
Skaft ca. 60 cm.
Påsvejset ægstål.
Vægt ca. 400 g.

Tohåndsstridsøkse
Efter fund fra Lolland.
Vikingetid og tidlig middelalder.

Der findes også fund af denne type økse hvor kors er udskiftet med en Thors hammer. Ildsmeden laver begge versioner.

Udmærker sig som skjold- og kranieknuser.

Skaftlængde efter aftale.
Vægt ca. 700 g.

Daneøkse
Velbeskrevet og nærmest legendarisk øksetype.
Vikingetid og tidlig middelalder.

Udmærker sig som skjold- og kranieknuser.

Tohåndsøkse.
Skaftlængde efter aftale.
Vægt ca. 800 g.

Skægøkse
Efter fund på Grathe Hede.
Vikingetid og tidlig middelalder.

Grathe Hede var slagmark for det afgørende slag mellem Svend Grathe og Valdemar d. Store.
Øksetypen her udmærker sig ved at været brugt både som værktøj og stridsøkse, fra jernalder til nyere tid.

Leveres med skaft.
Indlagt ægstål.
Vægt ca. 900 g.
-

Thorshammer

Hammer til hammerkast.
Leveres med ophæng så den velegnet kan fungere som dørhammer, eller som ceremoniel hammer i et blotlaug.
-

Nyredolk
Velbeskrevet dolktype.
Højmiddelalder.

Statussymbol og opryddervåben.

Skæfte i taks og messing.
Enægget stødklinge.
Klingelængde ca. 25 cm.

Nådestødsdolk
Frit efter engelsk quillontype.
Middelalder.

Opryddervåben til nådesstød på sårede og kvæstede på slagmarken.
Dolken her har samme form som et sværd: Klik her for at se sværd.

Læderviklet skæfte.
Tveægget stødklinge.
Klingelængde ca. 25 cm.

Dolk
Rekonstrueret efter schweizisk fund.
Højmiddelalder, ca. år 1300.

Dolk til varieret brug, kan bruges både som våben og redskab.

Skæfte i ask.
Enægget klinge.
Klingelængde ca. 25 cm.

Scramasax
Frit efter flere fund.
Jernalder og vikingetid.

Nærkamps- overraskelsesvåben og statussymbol, omtalt i sagaer.

Greb i ask.
Enægget klinge.
Klingelængde ca. 30 cm.

Scramasax med kobbertauchering
Frit efter flere fund.
Jernalder og vikingetid.

Nærkamps- overraskelsesvåben og statussymbol, omtalt i sagaer.

Greb i taks.
Enægget klinge.
Klingelængde ca. 30 cm.

Spydspids
Efter fund.
Velbeskrevet fra jernalder til nutid.

Egnet til både kaste og stød. Den relativt lille mængde stål på et langt træskaft, udgjorde et billigt men effektivt våben.
Bruges i dag til parader.

Grovere finish.
Total længde ca. 25 cm.

Spydspids
Efter fund udstillet på Trelleborg Museum.
Jernalder og vikingetid.

Bred stød- og hugspids.

Total længde ca. 30 cm.

Spydspids
Efter fund.
Velbeskrevet fra jernalder til nutid.

Egnet til både kaste og stød. Den relativt lille mængde stål på et langt træskaft, udgjorde et billigt men effektivt våben.
Bruges i dag til parader.

Total længde ca. 45 cm.

Hugspyd
Frit efter historisk illustration.
Højmiddelalder.

Det lange bredblad på et langt skaft, er en tidlig hellebardtype.

Total længde ca. 50 cm.

Vogue
Frit efter kopi.
Højmiddelalder, Frankrig.

En tidlig hellebardtype, effektiv imod rytteriet.

Total længde ca. 50 cm.

Pilespids
Jernalder og middelalder.

Bredhovedet standardspids til jagt og krig.

Vægt ca. 10 g.

Pilespids
Jernalder og middelalder.

Brynjebrydende pilespids.
Som et eksempel på tidlig biologisk krigsførsel, blev disse, ikke særligt dødbringende pile, inficeret med råddenskab eller jord.

Vægt ca. 10 g.

Pilespids
Efter fund fra Slesvig.
Middelalder.

Panserbryndende pilespids i hærdet stål.
Oddens fhombiske tværsnit penetrerer ubesværet de kraftigste rustninger.

Vægt ca. 15 g.

Pilespids
Efter fund fra Slesvig.

Svalehalet form har, med nutidig eksperimenter, vist stor effektivitet ved ødelæggelse af sejl og rigning under søslag.
.
Vægt ca. 15 g.

Brandspids

Både til signal og antændelse.
Brandlegemet anbringes i hulrummet mellem forgreningerne.
.
Vægt ca. 25 g.

Pilespids
Efter fund fra Lilleborg på Bornholm..

Med kraftige modhagere.
Antagelig til jagt på større dyr.
.
Vægt ca. 15 g.